Grosserer Otto Nielsen fondens formål er at yde støtte til nuværende og tidligere ansatte medarbejdere i det danske Amcor Koncern.
Fonden blev oprettet af grosserer Otto Alfred Nielsen (født 19. maj 1895 -18. maj 1975), som grundlagde firmaet Otto Nielsen i 1924 på Østerbro.
Støtte kan primært ydes som hjælp til gode og stabile boligforhold, såvel som støtte til dem der måtte lide økonomisk afsavn. Hvad enten dette skyldes nedsat arbejdsevne eller uarbejdsdygtighed.
I praksis gives der støtte i en lang række forskellige situationer, hvor hovedvægten er lagt på sygdomsbetingede årsager.
Støtten kan ydes ved legater og/eller lån. Tildeling af legatportioner sker for ét eller flere år, alt afhængigt af det enkelte tilfælde. Når legatportionerne er ledige bekendtgøres dette på den måde, som bestyrelsen har bestemt.
Ansøgningsskemaet til Grosserer Otto Nielsen Fonden fås hos HR. Her kan du også få råd og vejledning i forbindelse med ansøgningensprocessen eller hvad du ellers måtte have behov for.
Ansøgningsfristen er hvert år den 1. november. Dokumentation for afholdte udgifter medsendes ansøgningen som bilag. Din ansøgning bliver naturligvis behandlet fortroligt og uddelingen vil normalt foregå inden årets udgang.